Julekoncert 2020
For femogtyvende år i træk tager Stig Rossen ud på sin meget populære juleturné i november og december måned. Som altid byder Stig Rossen på et bredt repertoire fra ind- og udland. Stig Rossen startede ud i Brændkjær Kirke i Kolding i 1995 med de hyggelige julekoncerter og de seneste år har der været over 30 årlige koncerter.
Det er ultimativ jul, der indhyller Stig´s julekoncerter med traditionelle og elskede sange – mest fra Danmark, men passende krydret med de bedste fra udlandet. I 1997 kom cd´en ”Julelys” på gaden. Første skæring på pladen er ”Det kimer nu til julefest” og netop det traditionelle billede med den mest julede af alle julesalmer fra den danske sangbog understreger den stemning, som Stig ønsker at frembringe til koncerterne.
Helt eksklusivt har vi bestilt plads i separat lokale, hvor Stig Rossen vil komme og hilse på i pausen (mulighed for at købe en signeret jule CD til special pris).
Dette er en tidligere rejse, vi har i øjeblikket ingen fremtidige datoer planlagt.
Er du interesseret i at vide mere om denne eller andre ture, så er du velkommen til at kontakte os.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder, tilbud og gode rejsetips direkte i din indbakke.
Tilmeld dig her
Beskrivelse
1. dag: H.C. Andersen Julemarked – Julekoncert med Stig Rossen
Efter opsamlinger på Sjælland kører vi over Storebæltsbroen, og fortsætter til Odense. Her bliver der tid på egen hånd til at opleve H.C. Andersen Julemarked, som finder sted lige uden for hotellet. H.C. Andersen kvarteret i Odense emmer af julestemning, når julemarkedet finder sted. I det gamle kvarter er der markeds stemning, som på H.C. Andersens tid med juleunderholdning, juleudsmykning, markedsboder med alt godt til julen. H.C. Andersen gik meget op i julen og mange af eventyrdigterens kreative arbejder og eventyr bærer præg heraf. Indkvartering på hotellet i løbet af eftermiddagen, hvorefter vi skal overvære julekoncerten med Stig Rossen, der finder sted i ODEON som næsten er nabo til hotellet. Koncerten varer omkring 2 timer inkl. pause.
Helt eksklusivt har vi bestilt plads i separat lokale, hvor Stig Rossen vil komme og hilse på i pausen (mulighed for at købe en signeret jule CD til special pris).
Efter koncerten mødes vi i hotellets restaurant, hvor der venter en lækker traditionel julebuffet.
Stig Rossen
Stig Rossen kender de fleste, og har måske fulgt ham helt tilbage fra 1988, hvor han sprang sig ind i stuerne ved Dansk Melodi Grandprix. Siden har han skabt sig en imponerende karriere som sanger og skuespiller både inden-og udenfor Danmarks grænser. Julekoncerterne er blevet en populær tradition og er for mange mennesker en rigtig dejlig indledning til julen. Vi kan roligt glæde os til en smuk og stemningsfuld aften.
2. dag: Odense i julestemning
Morgenmad på hotellet. Herefter er dagen på egen hånd i julepyntede Odense. Her kan man opleve julestemningen, musik og samtidigt få mulighed for at shoppe julegaver, mens den fynske ”hovedstad” nydes i sit fineste puds. December er måske den tid på året, hvor Odense tager sig bedst ud med julelys og pyntede butikker. For de som har lyst, er der arrangeret frokost på restaurant Den Grimme Ælling (tilkøb). I løbet af eftermiddagen går tur igen mod Sjælland.
Opsamlingssteder
Sted | Afgang | Hjemkomst |
---|---|---|
DGI-Byen, Tietgensgade 65 v/bowling | 06:40 | 18:50 |
Valby Station, Lyshøjgårdsvej v/Taxa | 07:00 | 18:30 |
Rødovre Station | 07:25 | 18:05 |
Glostrup St. v/busserne | 07:45 | 17:45 |
Ringsted Station, ved busserne | 08:45 | 16:45 |
Sorø Hallen, ved busstop | 09:10 | 16:20 |
Slagelse Busterminal | 09:30 | 16:00 |
Korsør Casper Br. Plads | 09:55 | 15:35 |
Hotel
Comwell H. C. Andersen Odense
Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense
Tlf. 66 14 78 00