√ Tryghedsgaranti - vi tilbyder GRATIS tryghedsgaranti på denne busrejse...
Rejsen er i samarbejde med Ældre Sagen • Medlemsrabat på kr. 500,-
Medlemspris: kr. 5.999,- pr. person • Tillæg enkeltværelse: kr. 999,-
Ved onlinebooking, benyt aftalekode: ÆS-BUSREJSER
Velkommen til vores koncept ”Ud på øerne”
Oplev Det Sydfynske Øhav; Skarø, Strynø, Lyø, Drejø & Svelmø
Med dette koncept, besøger man 5 øer på 5 dage.
Der er vandreture (ca. 4-8 km pr. dag) med guide på alle øerne.
AFGANG FRA JYLLAND
Afrejse 6. august – Hotel Svendborg
Det Sydfynske Øhav
Det sydfynske øhav består af 55 både små og store øer, hvor Tåsinge og Thurø er de største. Sydfyn har mange slotte og herregårde at byde på, og er man interesseret i maritime oplevelser, kan man ikke se bort fra Svendborg, der er en by præget af søfart og sejlads i flere århundreder.
Der er ingen planlagte afgange
Beskrivelse
1. dag: Skarø
Afrejse og videre til Svendborg. Med færgen til Skarø, hvor vi nyder en fælles frokost. Derefter vandretur på øen, sammen med lokal guide. Vidste du, at Skarø betyder ”udfald i havet ved randen af sejldybet”? Skarø er med sine cirka 2 km2 ikke særlig stor, og der omkring 30 personer på øen. Trods øens størrelse, byder øen stadig på helt fantastiske naturoplevelser. Kysterne rundt om øen er flade, og netop dette er helt specielt. På øen finder man strandenge, diger og sandrev. Hvis man går på opdagelse i den skønne natur, vil man opdage, at øen byder på mange små, gemte perler. Man skal selvfølgelig heller ikke snyde dig selv for at smage den berømte Skarø Is. Tag et smut forbi iscaféen og smag den hjemmelavede, økologiske is. Her kan man nyde is med spændende og nye smagskombinationer. Med færgen tilbage til Svendborg, hvor vi indkvarteres på hotelelt - og derefter nyder aftensmaden.
Vandretur på Skarø: ca. 4 km
Mere information om Skarø - KLIK HER
2. dag: Strynø
Morgenmad på hotellet. Derefter til Rudkøbing, hvor vi skal med færgen til Strynø - der ved første øjekast virke som en isoleret ø i det Sydfynske Øhav. På Strynø modtages vi af en lokal guide, der går med os rundt på øen. Strynø har cirka 190 indbyggere, hvoraf nogle dyrker landbrug, andre har egen virksomhed eller pendler til større øer. Strynø danner alt i alt rammen om et lille velfungerende samfund med daginstitutioner, skole, købmand, kirke, erhverv og forskellige foreninger. Fællesskabet spiller en stor rolle på den lille ø og er med til at få det lille øsamfund til at fungere. Der er altså liv på øen, men du har stadig mulighed for at komme helt ned i gear, når du besøger Strynø. Fælles frokost på Strynø. I løbet af eftermiddagen bringer færgen os igen til Rudkøbing, og derfra med vores bus til hotellet. Aftensmad på egen hånd denne aften.
Vandretur på Strynø: ca. 7 km
Mere information om Strynø - KLIK HER
3. dag: Drejø
Tidlig morgenmad på hotellet. Derefter går vi til havnen, hvor vi skal med færgen til Drejø. Øen er hjemsted for de smukke hvide dådyr. Øen byder på smuk natur, naturskønne vandrestiger og hyggelig landsbystemning. Sammen med guiden udforsker vi øen, og hører om dens historie. Drejø er en af de helt små øer i det Sydfynske Øhav - og er beboet af omkring 70 personer. Øen er kun 5 km lang og 2 km bred. Det er derfor helt oplagt at udforske øen til fods. Frokost denne dag er en god sandwich. Vi besøger også Gl. Elmegaard museum, hvor man møder ægte Morten Koch-stemning. Glem verden et øjeblik og træd ind og bliv en del af en tid fra før verden gik af lave. Her er det som om alting falder på plads. Under besøget nydes kaffe/the og kage. Færgen bringer os tilbage til Svendborg, hvor vi går det korte stykke vej til hotellet - hvor aftensmaden er på egen hånd denne aften.
Vandretur på Drejø: ca. 8 km (mulighed for længere tur, efter eget ønske - dog uden guide)
Mere information om Drejø - KLIK HER
4. dag: Lyø
Efter morgenmaden skal vi til Faaborg, og med færgen til Lyø. Sammen med guiden skal vi opleve øen, der byder på ægte landsbyidyl,smuk natur og spændende histroie. Lyø har et meget varieret landskab, fladt mod vest og bakket mod øst med to frodige tunneldale og med flotte udsigtssteder inde midt fra øen. Den smukke og unikke landsby midt på øen er bevaringsværdig med flere fredede bygninger og gadekær. Fælles frokost på øen. Med et areal på 6 km2 kan Lyø måske virke lille - men øen danner alligevel hjem for knap 90 personer. Og den lille ø i det Sydfynske Øhav har masser at byde på. Med færgen til Faaborg - hvorfra med vores bus tilbage til Svendborg. Aftensmad på hotellet.
Vandretur på Lyø: ca. 7 km
Mere information om Lyø - KLIK HER
5. dag: Svelmø - Det Sydfynske Øhavs hemmelige ø
Efter morgenmaden forlader vi hotellet for denne gang. Vi skal besøge rejsens sidste ø - nemlig den mere ukendte ø - Svelmø - som er én af Sydfyns skønneste private øer. Grupper har mulighed for at komme på en tur til Svelmø, hvor der er et rigt fugleliv og en meget smuk natur. "Traktor-bussen" bringer os ad ebbevjen til øen - Her går turen over smukke Lille Svelmø til Græsholm og derfra videre til Store Svelmø, hvor du undervejs kan nyde den dejlige natur og især det rige fugleliv. Gåturen, der strækker sig over 3 km, byder på Sydfyns bedste udsigt samt et rigt dyreliv, flot natur og en særlig ro. Fælles frokost, og derefter med "traktor-bussen" tilbage til Fyn, hvor hjemturen begynder. Hjemkomst i løbet af aftenen, efter en daglig ferie - med besøg på 5 smukke øer.
Vandretur på Svelmø: ca. 3 km.
Mere information om Svelmø - KLIK HER
Bemærk at rækkefølgen for besøg på øerne kan variere på de forskellige afgange / rejser.
Opsamling Jylland (6/8)
JYLLAND | ||
Sted | Afgang | Hjemkomst |
Aalborg - Kunsten - Kong Christians Alle 50 | 05.30 | 19.30 |
Haverslev - afk. 33 - Circle K/McDonalds | 06.00 | 19.00 |
Randers - Fyensgade - Uno-X | 06.50 | 18.10 |
Aarhus - Musikhuset | 07.30 | 17.30 |
Skanderborg - Banegården | 08.00 | 17.00 |
Vejle - Lundahl Nielsens Vej 1 - VIKINGBUS. Gratis parkering | 08.30 | 16.30 |
Fredericia - Banegården - Jernbanegade | 09.00 | 16.00 |
Praktisk
Rejsen er i samarbejde med Ældre Sagen
Medlemsrabat på kr. 500,-
Når du bestiller rejsen online, skal du benytte denne aftalekode: ÆS-BUSREJSER
Så får du rabatten på kr. 500,-
- Påfør venligst medlemsnummer under "bemærkninger" i bookingen.
Bustype
Rejsen gennemføres i 4-stjernet bus
Hoteller
Hotel på rejsen 25/6 - 29/6 2023
Hotel Ærø ***
Brogade 1
5700 Svendborg
Tlf.: 62 21 07 60
https://hotelaeroe.dk/
På Svendborg havn finder du historiske Hotel Ærø. Og vi bilder os ind, at du kan fornemme hyggen og vores hjemlige atmosfære allerede inden, du træder indenfor.
Hotel på rejserne: 30/7 - 3/8 2023 og 6/8 - 10/8 2023
Hotel Svendborg ****
Centrumpladsen 1
5700 Svendborg
Tlf.: 62 21 17 00
www.hotel-svendborg.dk
Det 4-stjernede Best Western Plus Hotel Svendborg er ideelt til oplevelser i den sydfynske perle, hvor seværdigheder som Naturama, Valdemar Slot, Egeskov Slot og sejlture i Det Sydfynske Øhav venter på dig. Aktivitetstilbuddet er alsidigt i Svendborg, og Best Western Plus Hotel Svendborg er et perfekt udgangspunkt, da du bor midt inde i byen. Her er du både tæt på restauranter, butikker mv.