Samsø

Samsø - en smuk, idyllisk oase i Kattegat. Den herlige natur og de hyggelige landsbyer er nogle af de værdier, Samsø byder på.

Samsø har en størrelse på 114 km2, og på dette areal findes en ubeskriveligt smuk og meget afvekslende natur, der byder på mange oplevelser. På øen ligger en perlerække af hyggelige landsbyer – i alt 22 større eller mindre med hvert sit særpræg og charme. 

Vi vil se og få fortællingen om de gamle bygninger og gårde, som i generationer var fundamentet for udviklingen af Samsø som et stolt landbrugssamfund. Samsø-kartoflen er kendt af alle - men historien bag den er måske ikke. Den skal vi selvfølgelig høre undervejs. Gårdene står der endnu - men udviklingen har betydet, at helt andre erhvervsformer er dukket op. Iværksætteri er et nøgleord, når man taler om erhverv på Samsø, og mange iværksættere har netop slået sig ned i de samske gårde.

Vi kører direkte mod Hou, hvorfra vi sejler til Sælvig. Ombord bliver der serveret morgencomplet, og snart er vi på Samsø, hvor vores lokalguide venter os.

Han fører os rundt på øen, som han kender som sin egen bukselomme. Vi starter med at se Sydøen.

Ved middagstid får vi en lækker frokostbuffet.

Eftermiddagen bruges ligeledes sammen med vores guide som vil vise os Nordøen. Vi gør et ophold i Nordby, hvor gadekær, bindingsværk, klokketårn og stokroser fuldender rammen om denne smukke landsby. 

Ombord på færgen til Hou, er der bestilt kaffe og dagens kage.

Dette er en tidligere rejse, vi har i øjeblikket ingen fremtidige datoer planlagt.

Er du interesseret i at vide mere om denne eller andre ture, så er du velkommen til at kontakte os.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder, tilbud og gode rejsetips direkte i din indbakke.

Tilmeld dig her

Inkluderet i prisen

  • Buskørsel
  • Færge
  • Morgencomplet
  • Lokalguide
  • Frokostbuffet
  • Kaffe og dagens kage