Vi besøger i dag REGAN Vest, der blev opført i al hemmelighed i 1960’erne. Bunkeren er ikke et militært anlæg, men blev bygget med det formål at huse regeringen, embedsmænd samt den siddende regent i tilfælde af en atomkrig. Herfra skulle landet ledes gennem en krisesituation. Faldt REGAN Vest, så faldt Danmark – og dermed det danske demokrati. Bunkeren står uberørt – fuldt møbleret med alt originalt interiør intakt. Vi bliver delt op i grupper a 10 personer, og med hver vores rundviser, bliver vi guidet igennem alle anlæggets vigtigste rum og funktioner.
Den halvanden time lange rundvisning fører os forbi regeringens situationsrum, regentens værelse, opholdsstue, kantine og meget mere. Vi kommer også forbi Maskinmesterboligen ved REGAN Vest, der fungerede som tjenestebolig for den maskinmester, som stod for den tekniske drift i REGAN Vest bunkeren. Tjenesteboligen blev bygget samtidig med bunkeren af en helt særlig årsag. Den havde til formål at spærre for indkig til selve indgangspartiet til bunkeren. Boligen har siden den stod færdig haft samme funktion – familiehjem og skalkeskjul for den hemmelige bunker frem til den sidste maskinmester forlod huset i 2010. Til området er der bygget en velkomst- og udstillingsbygning, der fortæller om den kolde krig, det danske beredskab i krisesituationer, om bunkerens konstruktion og samtid.
OBS: Rundvisningen er ca. 2 km lang og ikke indrettet for folk med gangbesvær.
Når vi har alle i bussen, får vi en kop kaffe og et rundstykke, og turen går videre til REGAN Vest. hvor vi bliver delt op i hold til rundvisningen som starter med 15. minutters mellemrum. Der bliver også tid til at kigge nærmere på maskinmesterboligen og udstillingsbygningen. Efter et spændende og tankevækkende besøg, kører vi til en nærlæggende restaurant hvor vi får en sen middag inden vi finder vej til vores hjembyer.
OBS: Vi opfordrer til hurtig tilmelding til denne tur, da der er begrænset antal.